56mm dele
I denne kategori finder du en samling af alle de forskellige typer af dele, som passer til vores MULTI og PRO badgemaskiner.
Læg lige mærke til, at man skal vælge størrelse 56mm inde på de individuelle produkter, da de er samlede produkter for alle størrelser.
Størrelse 56mm er uden sammenligning vores mest populære størrelse. Det er også den størrelse, hvor du har allerflest muligheder med hensyn til, hvad du kan lave af forskellige ting på din badgemaskine.
56mm badges bruges ofte til større reklame og valgkampagner, da de har en fantastisk størrelse til alle typer af motiver. Der er god plads til en højere detaljegrad, mere tekst (for eksempel på navneskilte), og så er det også den helt klassiske størrelse, som de fleste vil forbinde med et badge.
Til badges eller navneskilte i 56mm størrelsen er der også flere forskellige bagsideløsninger: den klassiske badgenål, pinslåsen kendt fra emaljepins (også kaldet en butterflylås), de forskellige typer af klips (er for eksempel gode til børn, så de ikke stikker sig på nålene), og den stærke dobbeltmagnet til tøjet (laver ikke huller, som for eksempel en nål gør det).
I denne størrelse er der også under vores almindelige badgedele en mulighed for at vælge badgedele med vores logo diskret præget ind i bagsiden - De kan fås til en specialpris.
Størrelsen her fås også som køleskabsmagneter, flaskeåbnere og oplukkere med køleskabsmagnet, og som små makeup spejle med eget design. De er geniale som souvenirs, kunst merchandise, og så elsker børn jo at kunne lave flotte ting med deres egne personlige tegninger, så vi ser også mange skoler, institutioner, og biblioteker, som bruger dem i forbindelse med arrangementer.